Du bliver lagt til rette
Fuldt påklædt på briksen bliver du gjort godt tilpas med pude og evt. et tæppe. Der spiller rolig musik i baggrunden, og hvis du har lyst, kan du få en blød øjenpude over øjnene, så lyset dæmpes.

Reiki er en japansk energibehandling, som arbejder med at genoprette balance og harmoni i kroppen. Hvis vi udsættes for stress eller anden form for overbelastning, kan vores indre energi komme ud af balance, hvilket kan vise sig fysisk. Når den universelle livsenergi, eller ki, som Reiki bygger på, tilføres kroppen, vil den være med til at genoprette denne balance.
Med min spirituelle indsigt kan jeg desuden fornemme hele vores energifelt og de forskellige energetiske områder i kroppen, som kalder på særlig opmærksomhed. Derfor vil en Reiki session hos mig også bære præg af arbejdet med eventuelle blokeringer eller steder, hvor energien flyder langsomt.
1 times behandling: Introduktionspris 395,-
BOOK EN BEHANDLINGJeg tror, at vi gennem healing kan afhjælpe rigtig mange fysiske og energetiske problemer. Men jeg tror også, at problemerne kommer tilbage, hvis de skyldes en adfærd eller et miljø, som vi aldrig laver om på.
Når jeg giver healing, håber jeg derfor allermest på klarhed og indsigt for klienten. Jeg håber på, at de kommer i kontakt med det, som føles helt rigtigt for dem og deres højeste selv. For når vi er dér, så kan vi for alvor motiveres til at passe mere på os selv - og dét tror jeg er det første rigtige skridt mod helbredelse. Med andre ord: Du er lige så meget healer af dig selv, som jeg er.

"Jeg kan trække deres hoved op over vandet, så de kan få luft og se klart - men de må selv svømme ind mod land."
Fuldt påklædt på briksen bliver du gjort godt tilpas med pude og evt. et tæppe. Der spiller rolig musik i baggrunden, og hvis du har lyst, kan du få en blød øjenpude over øjnene, så lyset dæmpes.
Under behandlingen arbejder jeg roligt med hænderne let placeret på eller lige over forskellige områder af kroppen. Nogle mærker varme, kulde, prikken eller en dyb afslapning, mens andre mærker fornyet energi og bedring af eventuelle smerter.
Efter behandlingen kan du opleve en følelse af indre ro og klarhed, og måske kortvarig opblussen af symptomer. Dette er tegn på at healingen arbejder i kroppen. Drik gerne godt med vand de efterfølgende dage for at understøttekroppens naturlige heling.
1 times behandling: Introduktionspris 395,-
Book en behandling"Rebecka formår at kombinere en høj grad af professionalisme med en helt særlig varme og nærvær. Fra første øjeblik føler man sig mødt, set og taget alvorligt. Hun skaber et rum, hvor det føles trygt at give slip og bare være i det, der opstår. Noget af det, jeg især har været glad for, er hendes måde at formidle på. Hun er oplysende og god til at sætte ord på det, hun oplever og arbejder med undervejs. Jeg oplevede at der var plads til mine egne oplevelser, refleksioner og det, der gav mening for mig. Jeg oplevede en virkelig god effekt efter behandlingerne. Ikke kun lige bagefter, men også i dagene efter, hvor jeg kunne mærke, at behandlingen fortsat arbejdede i mig. Jeg oplevede mere ro, en anden lethed og en følelse af, at noget havde flyttet sig og fået lov til at falde mere på plads. For mig har det været mere end blot en behagelig behandling. Det har været en oplevelse af at blive mødt som et helt menneske, med både krop, tanker, følelser og alt det, der kan være svært helt at sætte ord på. En utrolig varm, professionel og kompetent behandler, som jeg uden tvivl ville lægge mig i hænderne på igen. ❤️"
- Kia

Energi i bevægelse
Ordet Reiki er japansk og forbindes traditionelt med rei, som kan forstås som universel eller åndelig, og ki, der betyder livsenergi.
Reiki har sine rødder i Mikao Usuis arbejde i Japan i begyndelsen af 1920'erne. Her udviklede han det system, der blev kendt som Usui Reiki Ryoho. Siden er Reiki blevet videregivet fra lærer til elev gennem generationer - og den Reiki, jeg selv er blevet indviet i, er en del af denne linje.
Jeg fungerer således som kanal for Reiki-energien, der kan videregives til dig ved direkte eller tæt håndspålægning. Energien flyder selv derhen, hvor der er brug for den i kroppen, og mange oplever den eksempelvis som en behagelig varme, der understøtter velvære og ro.
I min behandling arbejder jeg også med kroppens syv chakraer - energiområder, som hver især forbindes med forskellige dele af vores fysiske og følelsesmæssige liv. Med blide håndbevægelser over kroppen arbejder jeg med at rense og skabe bevægelse i energien omkring dem. Det kan blandt andet opleves som en følelse af lethed eller fornyet energi.

Det var på ingen måder min plan at blive healer. Faktisk troede jeg, at det kun var få udvalgte, der var født healere. Det var først til en spirituel workshop i februar 2026, at jeg første gang blev gjort opmærksom på, at jeg har "healer-hænder", og derfor rystede jeg også lidt på hovedet af det. Men da en clairvoyant 3 måneder senere spurgte, om jeg havde tænkt mig at gøre noget ved det, kunne jeg godt se, at der måske alligevel var noget at komme efter. Tanken om Reiki ville efter det ikke slippe, og den 7/7 blev jeg indviet af den skønneste Reiki-lærer. Hvilken magisk rejse, mit liv har været siden da. Jeg selvhealer hver eneste dag, og hver eneste dag mærker jeg alle de mange fordele ved at have det i mit liv.
I dag elsker jeg at tilbyde Reiki-behandlinger til andre, og det glæder mig så meget, at jeg kan hjælpe med at videregive roen, varmen og indsigten fra den smukke Reiki-energi.
BOOK EN BEHANDLING